Varmetæpper

Varmetæpper

Bliver der hurtigt fodkoldt i dit hjem? Fyrer du dagligt radiatorerne op på max for at holde varmen? Eller er du bare den kuldskære type, der går og småfryser lidt hele tiden? Kan du nikke genkendende til dette, bør du måske anskaffe dig et varmetæppe. Hos Power har vi et bredt udvalg af behagelige varmetæpper til forskellig brug. Vælg lige netop den variant, der tilfredsstiller dine behov, så du kan holde ”Kong Vinter” for døren.

Der er mange måder, hvorpå du kan forebygge eller forhindre, at du kommer til at fryse i dit hjem, når de kolde vintermåneder melder sin ankomst. En af de smarte og samtidig yderst behagelige måder er at investere i et varmetæppe. Med et varmetæppe i hustanden er du sikret at have en effektiv varmekilde lige ved hånden, uanset hvor du befinder dig, og det kan spare dig for rødglødende og energislugende radiatorer eller hyppig optænding i brændeovnen.

 

Blandt vores brede sortiment af varmetæpper i alle afskygninger finder du løsninger, der er skræddersyet til forskellige dele af kroppen – alt lige fra ryg, nakke, skuldre, fødder og andre kropsdele. Du kan således altid finde en udgave, der tilfredsstiller netop dine behov.

 

Uanset om du er på jagt efter et enkeltmandsvarmtæppe til sofahygge, en større model til to eller flere personer, eller et varmeundertæppe til opvarmning af din seng, så du hurtigt kan få varmen, når du skal til at sove, kan vi være leveringsdygtige med en god (og ikke mindst varm) løsning.

 

Hold dig varm – på den smarte og tekniske måde

Alle vores varmetæpper er udstyret med avanceret og smart teknologi, der gør tæpperne utrolig funktionelle, effektive og let anvendelige. De forskellige modeller kan ekstremt hurtigt varmes op og kommer med et forskelligt antal temperaturindstillinger, der nemt og bekvemt kan reguleres elektronisk op og ned ved brug af den aftagelige betjening. Visse modeller har endda indbygget LED-display, så du altid har 100% kontrol over temperaturforholdende og indstillingerne. Vi snakker altså brugervenligt design i verdensklasse, som kan betjenes af hvem som helst.

 

Foruden det højteknologiske design, går varmetæpperne bestemt heller ikke ned på komfortniveauet. Samtlige tæpper er produceret i bløde, åndbare og lækre materialer af højeste kvalitet såsom fleece, bomuld og polyester, og mange af modellerne er certificeret med Oeko-Tex 100-mærkatet, der er din garanti for, at alle materialer lever op til de internationale standarder for tekstilproduktion. Du er således altid sikret en behagelig og hudvenlig komfortoplevelse. En oplevelse der holder dig varm mange timer i streg, og som kan give en afstressende, afslappende effekt og dulme spændinger og ømhed i muskler og led.

 

Kort og godt: velvære på den brandvarme måde.

 

Praktiske varmetæpper med sikkerheden i top – til alle behov

Når den indre kropsvarme ikke rækker, må der hjælp til udefra. Men som det gælder for enhver ekstern og elektrisk drevet varmekilde, er der altid en vis risiko for overophedning og lignende komplikationer. Dette er du dog sikret imod, da sikkerheden er helt i top ved alle vores varmetæpper. Tæpperne har en indbygget sikkerhedsforanstaltning i form af en smart ”auto-sluk”-funktion, der automatisk aktiveres efter et defineret tidstum – alt mellem 90 minutter til 3 timer. Og du kan i visse tilfælde endda få et varmetæppe med timer-funktion, så du selv kan indstille, hvor længe du ønsker opvarmning. På den måde er du garanteret aldrig at opleve overophedning, også selvom du skulle falde i søvn, og du har mulighed for at tilpasse temperaturforholdene, så de passer til netop dine behov.

 

Et varmetæppe er dog langt fra bare et varmetæppe. De kommer i et væld af forskellige udformninger med hver deres egenskaber og formål. Vi forhandler almindelige varmetæpper til hyggestunden foran tv’et, varmeundertæpper til opvarmning af sengen, varmepuder til nakke og ryg samt fodvarmere. Der er således en løsning til alle behov og situationer – uanset om du befinder dig indendørs eller skal bruge lidt ekstra varme, så du kan sidde på terrassen selv på de kølige nætter.

 

Bestil dit varmetæppe online her på siden eller find det er i dit nærmeste POWERHOUSE, så du er klædt godt på til den kolde vintertid. Det gælder om at holde sig varm.