{{cart.cartItems}}
Fandt {{ suggestionResult.MatchCount }} resultater

Brand univers

Tips til at spise og drikke mere frugt og grønt

Er du usikker på, om du får de vitaminer og mineraler, du har behov for? Og har du svært ved at overholde nytårsforsættet om at leve det sunde liv? Så læs med her og find ud af, hvad du kan gøre for at dække dig godt ind på frugt og grønt.

I en travl hverdag kan det nogle gange godt være svært at træffe de sunde valg. Det er ikke alle, der har tid til at lave sund mad helt fra bunden. Men fortvivl ej, mere fugt og grønt kan være dit første skridt på vejen. Især kan en smoothie være en god, nem og praktisk løsning for dig på farten.

Smoothies af frugt og bær er en lækker energibombe, proppet med vitaminer, fibre og mineraler. Drikker du en smoothie hver dag, er der gode chancer for, at du vil føle dig mere frisk og veloplagt.

Begynd for eksempel dagen med en dejlig, sund smoothie - din krop vil takke dig for det! Med Kenwoods varmesikrede blenderfrugtpresser eller juicepresser, kan du blende lækre, sunde smoothies eller juicer på ingen tid.

Drik flere grøntsager

Har du prøvet en grøn, lækker smoothie? Put broccoli, gulerod, spinat eller blomkål i blenderen og imponer både dig selv og vennerne med et dejligt og næringsrigt mellemmåltid. Eller hvad med en opkvikkende, vitaminrig orange smoothie af sød æble, syrlig citron, ingefær og gulerødder, der tilføjer en let bitter smag?

En smoothie er sund, god og nem at tilberede. Blenderen fra Kenwood monteres nemt på din køkkenmaskine og giver dig fuld kontrol over tilberedningen. Med den solide glasblender kan du desuden variere mellem varme og kolde blandinger uden risiko for, at maskinen går i stykker. 

Med de aftagelige, rustfrie stålknive, der nemt kan rengøres, er dette tilbehør et must have!

Smoothie til morgen og aften

Sundhedsstyrelsen anbefaler, at vi spiser mindst 250 gram frugt og tilsvarende grønt hver dag. Når det ikke er alle, der får dette gjort, kan især en grøn smoothie af grove grøntsager være løsningen. Den er nemlig proppet med vitaminer og mineraler og fri for tomme kalorier.

En smoothie egner sig fint som nem morgenmad, et mellemmåltid, en dessert eller som ekstra energi efter din træning. Har du frugt og grønt liggende, som snart skal spises, er det nemt lige at bruge dem i en smoothie.

 

5 tips til en vellykket smoothie

  1.       Tilføj juice eller mælk, hvis du ønsker en tyndere konsistens.
  2.       Tilføj yoghurt, skyr eller banan, hvis du ønsker en tykkere konsistens.
  3.       Pas på med at anvende for mange ingredienser i en smoothie, særligt hvis du ikke følger en opskrift. Det kan nemlig føre til, at smagen bliver camoufleret.
  4.       Brug moden frugt, da det giver mere smag og en bedre konsistens.
  5.       Kør ikke kiwi gennem blenderen i for lang tid ad gangen. Stenene smager som peber, hvis de bliver knust.

Juice dig til ”5 om dagen”

Du har måske hørt om begrebet ”juicing”? En grøntsags- eller frugtjuice kan være en anden måde at opnå ”5 om dagen” på. Frugt forbedrer fordøjelsen og er forebyggende mod kræft, hjerte- og karlidelser samt højt blodtryk.

Juicepresseren fra Kenwood giver dig et glas ren og smagfuld juice. Maskinen er indrettet således, at du slipper for at skære frugten ud inden. Lav en juice af dejlige frugter og grøntsager: eksempelvis ananas, æble, kiwi, tomat og gulerod.

Kenwoods bærpresser er en presser, der presser saften ud af bløde frugt og bær. Perfekt til at lave en sund juice og dejlig puré. Bærpresseren presser kraftigt, men skånsomt, for at frigøre det maksimale juice af bærrene.

 

5 trin til ”juicing” - sådan gør du:

  1.       Har du planer om en juice til morgenmaden? Så tilbered grøntsagerne aftenen forinden.
  2.       Klargør bærpresseren eller juicepresseren.
  3.       Vask frugten grundigt.
  4.       Skær råvarerne over, lige inden du juicer – ikke før! Ellers mister grøntsagerne deres næringsstoffer.
  5.       Juice!

 

Resterne fra grøntsager og frugt kaldes pulp. Det er fyldt med fibre og kan blandes ind i for eksempel smoothies. Vi anbefaler dig derfor at bruge pulpen frem for bare at smide den ud.

Spis grøntsager til aftensmad

Det er ikke bare smoothies og juicer, der er gode for dig. Du skal også huske at spise grøntsager til aftensmad! Med et kraftigt råkostapparat tager det blot få minutter at snitte salaten. Cutteren gør alt arbejdet for dig, så du kan bruge din tid på noget andet imens.

Grøntsagerne kan også snittes hurtigt i en foodprocessor. Den største forskel mellem en foodprocessor og en blender er, at foodprocessoren anvender udskiftelige blade frem for et fast blad. Normalt kræver en foodprocessor heller ikke væske for at fungere – noget, der ofte er nødvendigt, for at bladene i en blender kan bevæge sig.