Mobilbetalinger - betal med dit smartwatch

Adgang til dine kreditkort overalt i verden fra dit smartwatch!

Mobilbetalinger er blevet et populært alternativ til betaling med kort eller kontanter. Betalinger kan allerede foretages med de fleste mobiltelefoner, men nu også med smartwatch. Der kræves blot en NFC-forbindelse. Sammenlignet med traditionelle betalingsmetoder er transaktionerne hurtigere, og på grund af de mange krypteringslag anses de også for mere sikre.

Man skal ikke åbne separate betalingskonti - man skal blot linke sit kompatible kredit- eller debetkort til sin foretrukne mobiludbyder. Bland udbyderne lige nu finder man Apple, Google, Samsung, Garmin og Fitbit. Mange af disse udbydere tilbyder omfattende funktioner, der ikke blot har som mål at erstatte fysiske kort, men helt at udskifte din pung med alt lige fra rejsedokumenter til loyaltykort.

Hvorfor skal jeg vælge at betale med mit smartwatch?

Fremfor alt er betalinger udført via smartwatch lette. Med enheden på dit håndled, klar til brug, kan transaktioner ske på et øjeblik. Det er ikke længere nødvendigt at hive pungen frem og lede efter det rigtige kort.

Derudover har et smartwatch en række stærke sikkerhedsfunktioner, der beskytter mod misbrug. Mobilbetalingsmedier anvender tokenization, der sørger for, at dit kortnummer aldrig gemmes på en server eller deles med forhandleren. De fleste smartwatch-fabrikanter opfordrer dig også til at lave en adgangskode, hvis du ikke allerede har det i forvejen - dette vil forhindre uvedkommende i at bruge urets betalingsfunktion, hvis du skulle miste det. For at gøre det hele lettere,  er det dog kun nødvendigt at indtaste koden en gang, for hver gang du tager uret på.

Ligesom mobiltelefoner bruger et smartwatch kontaktløs betalingsfunktion ved betalingsterminaler. Men mobilbetalinger påvirkes ikke af det samme betalingsloft, som kreditkort er underlagt. Dette betyder, at dit smartwatch potentielt set kan eliminere nødvendigheden af fysiske kredit- og debetkort.