Outlet - Spar kassen! Se udvalget af outlet produkter i vores butikker her

I hverdagens efterhånden ganske stillesiddende samfund kan det være ikke så lidt svært at huske at bevæge sig, på trods af, at det ellers er godt for både krop og sjæl. Med en Garmin Vivofit kan du hurtigt få overblik over, om du får rørt dig nok – eller om du får rørt dig overhovedet. En Vivofit er nemlig en såkaldt aktivitetstracker, som holder øje med, hvor meget du bevæger dig og hvor hårdt du arbejder. Med en Garmin Vivofit kan du altså få skruet ned for de dårlige undskyldninger og op for dit aktivitetsniveau.

En lille aktivitetstracker med mange funktioner

De officielle anbefalinger til daglig aktivitet lyder, at man som et voksent menneske bør bevæge sig i minimum 30 minutter om dagen ved moderat til høj intensitet, ligesom det også er tilrådeligt, hvis man går mindst 10.000 skridt dagligt. Følger man disse anbefalinger, kan det være med til at forebygge diverse livsstilsygdomme og overvægt. Ikke desto mindre er det langt fra alle, der kan sætte flueben ved så mange skridt eller så mange minutters aktivitet på daglig basis.

Det er her, en Garmin Vivofit kommer ind i billedet. Med denne praktiske aktivitetstracker kan du nemlig måle, hvor meget du bevæger dig i løbet af dagen – blandt andet via antal af skridt, du har taget og hvor mange kalorier, du har forbrændt. Den kan også omregne skridtantallet til kilometer, og investerer du i en Garmin Vivofit 3-model, får du tilmed den intelligente Move IQ-funktion med i købet. Denne funktion kan skelne mellem dine forskellige bevægelser og bevirker, at din Vivofit selv kan kende forskel på, om du går, løber, cykler eller svømmer.

Garmin Vivofit-modellerne kommer i flere forskellige farver og mønstre, så du kan finde én, der passer til din personlige stil. Den justérbare rem er fremstillet i et fleksibelt gummimateriale, som gør aktivitetstrackeren behagelig og praktisk at have på. Garmin Vivofit har desuden en vandtæthedsklassifikation på 5 ATM, så du sagtens kan have den på både i svømmehallen eller i bruseren.

Hold øje med dit aktivitetsniveau døgnet rundt

En Garmin Vivofit er med andre ord et ideelt køb til dig, som drømmer om at få mere gang i kroppen i løbet af dagen, eller som bare gerne vil holde lidt bedre øje med dit aktivitetsniveau. Batterikapaciteten i en Garmin Vivofit er desuden så god, at den kan indsamle data hele døgnet i over et år, før batteriet skal skiftes ud. Du slipper med andre ord for at skulle oplade din Garmin Vivofit i tide og utide, og kan i stedet bare lade den sidde på håndleddet.

Med en Vivofit kan du lagre op til en hel måneds aktivitetsdata for hele døgnet. Du kan desuden overføre dine data til din computer via enten USB eller Bluetooth, eller du kan overføre dem til appen Garmin Connect, som giver dig en oversigt over hele dit samlede aktivitetsniveau.

Hos POWER har vi et bredt udvalg af aktivitetsmålere, sportssure, pulsbælter og smartwatches, så du altid kan holde et vågent øje med din kondition og hvor meget, du bevæger dig i løbet af dagen.  Vi har også cykeludstyr, træningstilbehør og meget andet udstyr til en aktiv hverdag. Husk, at du altid har 14 dages returret på dine køb, hvis du fortryder, så du med sindsro kan bestille flere forskellige farver og modeller af Garmin Vivofit direkte hjem til fordøren.

Chat

Åben chat

Chat