Mød den nye Fitbit-familie

Danskere har altid været et sporty folkeslag, og intet tyder på, at dette vil ændre sig. Faktisk har vi aldrig været så aktive, som vi er nu! Så er det godt, at der udvikles produkter som Fitbit – en serie af aktivitetsarmbånd, som giver dig fuldstændig kontrol og overblik over dit aktivitetsniveau, og som også har mange andre anvendelsesmuligheder.

Fitbit Charge – til hverdag og til motionisten

Fitbits nye familie af aktivitetsarmbånd består af tre varianter – Charge, Charge HR og Surge. Fælles for dem alle, at de viser dit aktivitetsniveau i løbet af dagen og synkroniserer det trådløst til din smartphone, tablet eller computer. Alle varianter har ur med mulighed for alarm og overvågning af din søvnkvalitet.

Fitbit Charge HR – til motionisten og den aktive

Forskellen på Charge og Charge HR er den indbygge pulsmåler, der måler din puls 24 timer i døgnet. Dette giver blandt andet en mere nøjagtig information om dagens kalorieforbrænding, gør det nemmere at bevare og overvåge styrken af din træning og lader dig følge med i forbedringer som for eksempel af din hvilepuls.

Fitbit Surge – til den aktive og den professionelle udøver

Fitbit Surge er den mest avancerede af Fitbit-modellerne. Den er derfor udstyret med en betydeligt større skærm. Dette giver blandt andet mulighed for at styre musikken på din telefon og vise tekstbeskeder via uret. Surge har også indbygget GPS, så du får endnu nøjagtigere data til for eksempel at holde styr på, hvor du løber.

Kompatibel med over 120 smartphones

Aktivitetsarmbåndene fra Fitbit er kompatible med over 120 smartphones takket være skræddersyede apps til iOS, Android og Windows. Appene har mange funktioner og vil garanteret give dig en oplevelse, du vil elske. Armbåndet synkroniseres trådløst og automatisk med din smartphone, tablet eller computer, så du hele tiden har et opdateret overblik over dit aktivitetsniveau.

Appen giver dig også mulighed for at dele informationer og konkurrere med andre. Du kan for eksempel udfordre din kæreste til at gå på flere trapper end dig i løbet af dagen eller konkurrere med dine forældre om, hvem der går flest skridt i løbet af en uge. Mulighederne er uendelige, og uanset om du ønsker at dele dine informationer med andre eller ej, så er der ingen tvivl om, at Fitbit vil motivere dig til et øget aktivitetsniveau.

Fitbit er med dig overalt!

På farten eller ved skrivebordet – Fitbit er med dig overalt! Se alle fremskidt og opnåede mål, analysér enkle diagrammer og grafer, og få adgang til Fitbit-fællesskabet – alt på ét sted. Det er sjovt. Det er gratis. Det er slet og ret utroligt motiverende!