Fandt {{ suggestionResult.MatchCount }} resultater

Brand univers

Find vaskemaskinen der passer bedst til dit behov

Er du også på jagt efter ny vaskemaskine? Det kan være lidt af en jungle af finde rundt i og udvalget er enormt. Her finder du nyttige tips til, hvad du bør have med i dine overvejelser inden du beslutter dig for, hvilken maskine der skal flytte ind i dit hjem.

Hvilken vaskemaskine skal man vælge, og hvilke funktioner skal man gå efter? Spørgsmålene er mange. På denne siden forklarer vi de mest almindelige begreber og funktioner, så hele valget og købsprocessen kan blive lidt mere enkel for dig.

Pas på dit tøj

En vigtig ting at have med i overvejelserne, når der skal købes ny vaskemaskine og som oftest adskiller den ene model fra den anden er, hvor meget eller lidt de slider på tøjet for, at få det vasket rent.

Det er altid en kedelig situation, når de nye jeans mister faconen og vi kender vist alle sammen ærgelsen over de små huller som maskinerne kan lave i vores yndlings t-shirt.

Tøjet vil altid få en lidt hård behandling når det vaskes, fordi det slynges rundt - og det skal jo trods alt blive rent. Heldigvis findes der maskiner med skånetrommel, som er ekstra skånsom overfor dit tøj.

Yderligere er der maskiner med helst særlige programmer - for eksempel jeansprogrammer, så man undgår slitage eller programmer specielt tilpasset til træningstøj, så man undgår at det stretch der er i stoffet ikke mistes.

Vigtige begreber

Vaskemaskinens kapacitet måles i kg og er en angivelse af, hvor meget tøj der kan være i maskinen under vask.

Centrifugeringshastighed angiver hvor hurtigt maskinen centrifugerer og hvor meget vand/fugt der er tilbage, når vasken er færdig. Dette måles i omdrejninger pr. minut (o/min.) Jo flere omdrejninger maskinen har, jo mere tørt vil tøjet være efter vask. Man skal dog være opmærksom på, at hård centrifugering også er med til, at slide på tøjet. 

Engergiklassen angiver hvor meget strøm og vand maskinen forbruger. Den bedste nuværende certificering er A+++. En høj energiklasse vil både gavne miljøet samt dine omkostninger ved brug af maskinen!

Uldprogram

Uld er et lækkert med også et sart materiale og har du tøj af uld, så skal du være ekstra opmærksom på, hvordan du vasker det.

Mange maskiner har forskellige skåneprogrammer og nogle deciderede uldprogrammer.

Der findes et firma, som tester og godkender alle uldprogrammer. Det hedder "The Woolmark Company". Det er en interesseorganisation for uld. De får et testeksemplar af nye vaskemaskiner, vasker en masse uld og tester at uldprogrammet ikke skader eller krymper uldet, samt at det tilmed bliver vasket rent.

Dampprogram

Et dampprogram er et program som genererer varm damp inde i tromlen. dampen har en udglattende effekt på tøjet og hvis du benytter funktionen på tøj som du normalt ville stryge efter vask, så slipper du for denne del af tjansen med vasketøjet - det er helt perfekt til skjorter eller andre glatte bluser. Husk dog, at tøjet skal hænges op efter end dampprogram, så det ikke ligger og bliver krøllet igen, mens det tørrer.

Dampprogrammet kan også benyttes til, at opfriske tøj, som har hængt i skabet eller ligget i kælderen i en længe periode. Dampen vil nemlig fjerne lugt og folder!

Automatisk dosering

Generelt bruger mange af os meget mere vaskemiddel end nødvendigt. Det er skadeligt for miljøet for tøjet og så er et bare lidt spild af penge. Yderligere kan det være svært for vaskemaskinen, at få skyllet alle sæberester ud af tøjet og det kan både give kløe eller ligefrem være allergifremkaldende.

Med automatisk dosering undgår du alt dette. Der er simpelthen en beholder i maskinen, som du fylder op med vaskemiddel. Så indstiller du, hvor beskidt dit vasketøj er og derefter kan maskinen helt selv vurdere. hvor meget vaskemiddel det er nødvendigt for den at bruge. Det er både smart og let - du slipper for at fylde vaskemiddel i maskinen ved hver eneste vask. Derudover spare du på vaskemiddel og gavner både miljøet og pengepungen!

Læs også

Hvilken tørretumbler skal jeg vælge?

Uanset om du skal købe din første tumbler, eller den gamle skal skiftes ud, kan du med fordel se vores 4 hurtige tips her

Læs mere

Vask dit træningstøj rigtigt

Hvad skal der til for at holde på farver, form og træningstøjets tekniske funktion længst muligt?

Læs mere

Sådan undgår du støv i hjemmet

Vi kender alle sammen de små, irriterende nullermænd, der har en mani med at gemme sig i krogene igen ligeså snart, man vender ryggen til. Støvsugeren er det ultimativt bedste våben mod dem. Men ved du egentlig, hvor ofte du også bør støve af, eller hvorfor støvsugerposen bør skiftes, før den er fuld?

Læs mere

Se Forbrugerrådet Tænks store test af vaskemaskiner

Det er let at finde gratis test på nettet. Men de kan være betalt af producenterne bag produktet. Forbrugerrådet Tænks test er altid uvildige og grundige. Hverken staten, producenter eller andre betaler. Alle test finansieres af medlemskontingenter. Derfor skal man være medlem for at læse en test.

Læs mere