DJI er i høj grad kendte for at udvikle solide droner, som benyttes flittigt af hobbyfotografer såvel som professionelle inden for både foto- og videoverdenen. DJI Osmo er godt nok ikke en drone, men de har alligevel benyttet sig af netop deres enorme viden omkring droner til at skabe dette gennemførte actionkamera, som mildest talt er revolutionerende.

DJI Osmo er en kombination af en mekanisk Zenmuse X3-gimbal med indbygget kamera på tre akser, et lækkert håndtag med diverse kontrolknapper, en smartphoneholder og et genopladeligt batteri. Dette giver dig tilsammen en pakke, som i en fart gør dig til den næste store filminstruktør.

Henter du DJI GO-appen, har du mulighed for at indstille og styre dit kamera med din smartphone, og det gør kameraet intuitivt nemt at bruge. Ellers kan du også bruge kontrolknapperne på det ergonomiske håndtag til at styre dit kamera. Holder du trigger-knappen på håndtaget inde, låser du kameraet i den nuværende stilling. Dobbeltklikker du på knappen, nulstilles kameraet, og trykker du tre gange, skifter kameraet til selfiemode. Det er altså nemt og ligetil at styre kameraet og at gøre dine optagelser til dine helt egne.

 

Et håndholdt kamera uden rystelser

Selve kameraet i DJI Osmo er en Sony-sag på 12 MP, som giver dig mulighed for at optage i 4K og med en maksimal bitrate på 60 Mbps. Det revolutionerende ved DJI Osmo er imidlertid ikke kameraet i sig selv, selv om der umiskendeligt er tale om et glimrende stykke teknologi. Det revolutionerende er derimod den indbyggede billedstabilisator, du finder DJI Osmo.

Som nævnt er DJI kendte for deres droner, og med netop droner er det alfa og omega, at der er god billedstabilisering. DJI har således taget teknologien fra deres droner og overført det til dette håndholdte kamera, og det resulterer i imponerende skarpe og klare optagelser. Du oplever minimale rystelser på videooptagelser lavet med DJI Osmo – også selvom du optager imens du står på ski, er ude at surfe eller er på skaterampen. Står du stille og filmer, vil det på optagelsen se ud som om, du har brugt et stativ. Vil du have mulighed for at optage gennemførte og smooth optagelser, selv når der er fart på, er DJI Osmo altså det oplagte valg.

 

Optimér dit fotoudstyr med DJI Osmo

Der er stort set ikke noget apparat på markedet, der kan måle sig med DJI Osmo i forhold til stabilisering. DJI Osmo giver helt nye muligheder for at optage film on the go, og dermed bør enhver filmentusiast også have dette kamera i udvalget af udstyr. Det åbner ganske enkelt helt nye døre for dig.

Her hos POWER kan du finde alt inden for film- og fotoudstyr. Derfor kan du naturligvis også shoppe solidt udstyr fra DJI, som virkelig kan deres kram. Handler du for over 500 kroner her på siden, er der fri fragt lige til døren. Ellers kan du naturligvis også vælge at bestille med Click & Collect, hvorved du vil kunne afhente dine produkter i dit nærmeste POWERHOUSE inden for blot to timer. Så er du i en fart i gang med at forevige alle dine store oplevelser i høj kvalitet og uden rystelser. DJI Osmo er professionel videooptagelse gjort nemt.